Esbjerg Roklub, er en klub som tilbyder en masse friske aktiviteter året rundt, under mottoet:

”Romotion er go motion”

 

I klubben har vi følgende tilbud: 

  • Robåd, både inrigger, coastal
  • Havkajak - børne- og ungeafdeling er under opstart
  • Kajakpolo 
  • Rospinning
  • Træningslokaler og svømning
Hver afdeling har egne roaftener i roperioden, der typisk er fra ca. 1. april til ca. 1. november. Udover de fast roaftener, er der løbende også ture i weekender og hverdage, som et andet medlem tilbyder. Her er det muligt få alle at tilmelde sig, såfremt der er turledere nok, eller man er frigivet roer. Vi har tilbud til alle niveauer, både dig, der er helt ny, og dig, der gerne vil have lidt udfordringer. 

Faste roaftener

Havkajak:
Roning i havkajak foregår normalt mandag og onsdag aften. Turens længde kan variere fra 6 - 20 km, og varer op til 3 timer. Der vil altid være en ansvarlig turleder med på aftenturene. 

Robåd:
Roning i inrigger og andre både, foregår normalt tirsdag aften og torsdag formiddag. Her mødes vi i klubben og der bliver valgt bådtype og sat bådhold, alt efter hvor mange der er mødt op. Inriggerturene vil også være 6 - 20 km og der vil altid være en ansvarlig styrmand med i bådene.

Kajakpolo:
Er du mere til kajakpolo, så kan klubben også tilbyde dette på højt plan, hvor der dystes rundt i landet og spilles mod andre klubber. Kajakpolo-spillerne træner normalt onsdag aften.

Rospinning:
Rospinning er for dem som gerne vil have en hurtig gang motion, men ikke ønsker kontakt med det våde element. Rospinning foregår i klubbens motionsrum tirsdag formiddag og tirsdag aften, samt torsdage aften. Herudover kan der i perioder være flere tilbud. Der rospinnes til musik i ca. 1 time og afsluttes med udstrækningsøvelser. Det hele styres af en uddannet instruktør. 

Træningslokaler og svømming:
I vinterperioden kan vi tilbyde motionstræning og rospinning i klubbens lokaler, hvor der er adgang til forskellige redskaber og ro-ergometre. Der er svømning en gang om ugen på Vitaskolen Bohr, normalt søndage, hvor der trænes til den obligatoriske svømmeprøve og redninger, som kræves for at komme på vandet om sommeren og som skal aflægges hvert år.
Derudover har du som medlem fri adgang til vores træningslokaler i klubben. 

Esbjerg Roklubs kontingentsatser